Kraften bag en AGK bliver skabt, når indfaldende materiale omkring det supermassive sorte hul, omdannes til energi der kvantificeres af Einsteins masse-energi ligning: E = mc2. Omkring hvor meget materiale skal der omdannes til energi, for at give de observerede lysstyrker? Astronomer anslår, at effektiviteten af tilvæksten til at være 10-20 procent. Her antager vi, at 15 procent af det indfangede materiale omdannes til energi, eller:
Astronomer kan måle, hvor meget energi der dannes af det indfangede materiale og udstråles i rummet. For en relativt svag AGK, som det tidligere eksempel med galaksen M87, L = 5∙1035 J/s, eller 5∙1035 kg∙m2/s2 hvert sekund. Ved at dividere begge sider af Einsteins ligning med 0,15∙c2, får vi massen der forbruges hvert sekund:
Ved at gange dette resultat (massen der forbruges hvert sekund) med 3,2∙107 sekunder per år, får vi den samlede tilvoksede masse om året til omkring 1027 kg, eller omkring halvdelen af Jupiters masse.
Kvasarer, de kraftigste AGK’er, har en lysstyrke på L = 1039 J/s = 1039 kg∙m2/s2 hvert sekund. Massen der forbruges hver sekund, er dermed:
Ved at gange med 3,2∙107 sekunder per år, giver det en masse på 2,4∙1030 kg om året. Husk, at Solens masse er 2∙1030 kg. Derfor vokser massen for denne kvasars supermassive sorte hul, med cirka 1,2 MB hvert eneste år.