Vi kan bruge hubbles lov til at estimere universets alder. Lad os se på to galakser der er placeret 30 Mpc (dG = 9,3 ∙ 1020 km) fra hinanden (se figur 18.10). Hvis disse to galakser bevæger sig væk fra hinanden, så må de på et tidspunkt i fortiden, have været på det samme sted på det samme tidspunkt. Ifølge Hubbles lov, og med den antagelse af H0 = 70 km/s/Mpc, så øges afstanden mellem disse to galakser med følgende hastighed:
Når vi kender hastigheden hvormed de bevæger sig, kan ve beregne tiden det har taget for de to galakser, at blive adskilt med 30 Mpc:
Ved at dividere resultatet med antallet af sekunder på et år (omkring 3,16 ∙ 107 s/år) får vi:
Med andre ord, hvis universets ekspansion har været konstant, startede de to galakser der i dag er 30 Mpc fra hinanden, det samme sted for 14 milliarder år siden.
Lad os nu lave den samme beregning med to galakser der er 60 Mpc, eller 18,6 ∙ 1020 km, fra hinanden. Disse to galakser er dobbelt så langt fra hinanden, men afstanden mellem dem, øges dobbelt så hurtigt:
Derfor:
Igen, finder vi tiden som afstanden divideret med hastigheden (dobbelt så stor afstand dividere med dobbelt så høj hastighed), og finder at disse galakser også var 14 milliarder år om at nå deres nuværende placeringer. Vi kan lave denne beregning igen og igen, for et hvert par af galakser i universet i dag. Alle galakserne har være den samme tid om at nå deres nuværende placeringer.
Ved at udarbejde eksemplet med ord i stedet for tal, bliver det klart, hvorfor svaret altid er det samme. Fordi hastigheden vi beregninger kommer af Hubbles lov, er hastighed lig med Hubbles konstant ganget med afstanden. Ved at skrive dette som en ligning, får vi:
afstand udligner sig selv, og vi får:
hvor 1/H0 er Hubble tiden. Dette er en måde, hvorpå man kan estimere universets alder på.
Figur 18.10 – Forudsat at galaksernes hastigheder forbliver konstante, er tiden to vilkårlige galakser har brugt på at nå deres nuværende placering den samme, uanset deres indbyrdes afstand. |
