Skæringspunktet for to sæt af elektromagnetiske bølger, kan danne mønstre af høj og lav intensitet, der kaldes interferensmønstre. Forestil dig, at du har et par slidser og en uigennemsigtig skærm. Figur 5.22a, illustrerer monokromatisk lys (lys med en enkelt bølgelængde, eller et meget snævert område af bølgelængder) der gå igennem slidserne. Hver slids, bliver nu en kilde til bølgefronter. Bemærk det regelmæssige mønster på skærmen, der hvor bølgefronterne fra de to slidser skærer hinanden. Hvis skæringspunktet forekommer, der hvor amplituden af begge bølger er på deres maksimale positive eller negative værdi, sammenlægges lyset og fremstår lysere (lysintensiteten er faktisk lig med kvadratet på amplituden). Dette kaldes konstruktiv interferens. Hvis de i stede skærer hinanden der, hvor den ene bølge har maksimal positiv værdi og den anden bølge har maksimal negativ værdi, er summe lig med nul og resultatet er komplet mørke.
Figur 5.22 – (a) Konstruktiv og destruktiv interferensmønstre opstår, når monokromatisk lys, passerer gennem et par smalle slidser. (b) Spektral dispersion ved interferens dannes, når et multi-bølgelængde (hvidt) lys, reflekteres fra et gitter. (c) Ep spektrum der er skabt af refleksion af lys, fra de tætliggende spor på en CD.
Dette er destruktiv interferens. Når de to slidser erstattes af et stort antal meget smalle, meget tætliggende parallelle slidser, kaldes resultatet for et transmissionsgitter. Den samme effekt kan opnås, ved gravering af tætliggende linjer på et spejl.
Erstatning af en multi-bølgelængdelyskilde til lys, giver et lignende mønster for hver bølgelængde, som vist i figur 6.22b, for et refleksionsgitter. For hver bølgelængde, finder konstruktiv interferens sted, et andet sted på skærmen. Med andre ord, danne gitteret et spektrum. Moderne spektrografer, bruger et gitter for at sprede det indkomne lys i dets konstituerende bølgelængder. Du kan se denne effekt, hvis du kigger på lyset der reflekteres fra en CD eller DVD; de tætliggende spor, fungerer som et gitter og danner et spektrum (se figur 5.22c).