Begivenheder der i sidste ende førte til eksistensen af mennesket på planeten Jorden, er spændt ud over mange milliarder år – intervaller så store, at selv astronomer har svært ved at visualisere dem. Nogle gange er enorme spænd af tid som disse lettere at forstå, hvis de komprimeres til meget kortere intervaller der er velkendte. Prøv at forestil dig universets alder og de vigtige begivenheder der er forbundet med menneskets oprindelse, som om de fandt sted inden for en enkelt dag. Denne kosmiske dag, tager sin begyndelse ved midnat.
Kl. 12:00:00: Det tidligste univers, er en blandet bouillon – små klumper af stof, opløst i en stor strålingssuppe. Hele universet eksisterer kun som et ekstraordinært varmt bad af fotoner og elementarpartikler.
Kl. 12:00:02: Bare to sekunder efter midnat, er den tidlige æra i universet allerede gået. De grundlæggende naturkræfter er blevet adskilt. Big Bang nukleosyntesen har dannet universets oprindelige mængde af hydrogen- og heliumkerner, og spor af et par andre atomkerner, og tingene er afkølet nok til, at disse atomkerner kan kombineres med elektroner og danne neutrale atomer. Både normalt og mørkt stof, er nu til stede til dannelse af galakser og stjerner, men processen vil tage lidt tid.
Kl. 12:10:00: De første stjerner opstår og herefter de første galakser. På et tidspunkt bliver Mælkevejen synlig, som stjernedannelsen begynder. Igennem resten af den kosmiske dag, vil stjernerne fortsætte med at blive dannet. De tungere stjerner gennemgår hele deres livscyklus på kun 5-10 sekunder af denne imaginære 24-timers kosmiske dag. Hver tung stjerne skinner kortvarigt, danner dens tunge grundstoffer, og spreder herefter dens materiale i hele det interstellare rum, som den dør i en voldsom supernovaeksplosion. Stjerner svarende til Solen, gennemgår mindre dramatiske livscyklusser, som varer cirka 16 timer på denne imaginære kosmiske dag. Stjerner med mindre en 0,8 Solmasser (MB), har en livscyklus der varer flere dusin (et dusin = 12) timer, og vil derfor leve længere end denne kosmiske dag.
Kl. 16:00:00: Solsystemet dannes ud fra en kæmpe sky af støv og gas. Sammenfaldet af skyens protostellare kerne og herefter fremkomsten af Solen og planeterne – herunder Jorden – sker alt sammen inden for et enkelt kosmisk minuts spænd på denne kosmiske dag.
Kl. 16:05:00: En planetesimal på størrelse med Mars, kolliderer med Jorden og Månen dannes.
Kl. 17:20:00: Det første primitive liv opstår på Jorden. Det udvikler sig til de simpleste livsformer; enkeltcellede organismer som bakterier og cyanobakterier.
Kl. 20:40:00: Mere komplekse enkeltcellede organismer opstår, og gør det muligt for flercellede organismer at udvikle sig.
Kl. 21:30:00: De første flercellede organismer (svampe) opstår på land.
Kl. 23:00:00: Mængden af flercellede organismer bliver stor. Deres udvikling baner vejen for stadig større og mere komplekse livsformer.
Kl. 23:20:00: De første dyr (fisk) laver overgangen fra havet til landjorden – et stort skridt i retningen for menneskets opståen.
Kl. 23:35:00: De første dinosaurer opstår. Forskellige små pattedyr opstår også, men de forbliver domineret af større og stærkere livsformer.
Kl. 23:53:10: En stor asteroide styrter ned i Mexicos Yucatán halvø. Mere end halvdelen af alle arter på Jorden (inklusiv dinosaurerne) forsvinder pludseligt. I minutterne der følger, bliver pattedyrene, der er bedre til at tilpasse sig, fremtrædende.
Kl. 23:59:20: De tidligste menneskers forfædre opstår endeligt på Afrikas savanne, bare 40 sekunder inden afslutningen af den kosmiske dag.
Kl.: 23:59:58,5: Homo sapiens opstår først 1,5 sekunder før den kosmiske dag slutter.
Kl. 23:59:59,8: Det moderne menneske opstår, da der kun er 0,2 sekunder tilbage af den kosmiske dag.