Mange af de objekter, der bliver omtalt i dette kapitel, er langt fra Solen, og deres fulde kredsløb tager mange år. Men at observere en komplet bane, er ikke nødvendig for at kunne bestemme et objekts halve storakse og excentricitet; disse værdier kan opnås ved at se, hvordan objektet bevæger sig i kun en brækdel af dets bane. Husk på Keplers lov om objekter der kredser om Solen:
Vi kan relatere excentriciteten til det nærmeste og fjerneste punkt i kredsløbet, som det ses i figur 11.3, således at objektets mindste afstand fra Solen, kaldet perihelium, er lig med A (
I det første eksempel, skal vi kigge på kredsløbet for dværgplaneten Eris. Excentriciteten af Eris’ kredsløb er 0,44, og den halve storakse af kredsløbet (A) er 67,7 AU. Vi kan nu beregne, hvor tæt på og hvor langt fra Solen, Eris kommer:
På nuværende tidspunkt, er Eris tæt på aphelium. Men når den nærmer sig perihelium, vil den krydse Plutos kredsløb, hvis afstand varierer fra 29,7 til 48,9 AU.
Figur 11.3 – Elliptisk kredsløb, der viser excentricitet, aphelium og perihelium.
For et andet eksempel, lad os se på en asteroide nær Jorden. Asteroide Apollo 2005 YU55 har en halve storakse på 1,14 AU og en kredsløbsexcentricitet på 0,43. Vi kan så beregne dens perihelium og dens aphelium:
Kredsløbet for 2005 YU55, kredser kredsløbene for Jorden og Mars. I november 2011 passerede denne asteroide Jorden i en afstand på 324.900 km, hvilket er omkring 85 procent af afstanden til Månen. Fordi denne asteroides perihelium ligge inden for Jordens kredsløb, er den opført som det der kaldes et Near Earth Object (Nær-Jord Objekt, eller NEO).