Hvis du var på udkig efter et teleskop, ville du sandsynligvis få fortalt, at de vigtigste specifikationer er blænde (åbning) og forstørrelse. Blænden er diameteren af den primære linse eller det primære spejl, og lysindsamlingsevnen er proportional med kvadratet af åbningens størrelse. Så et teleskop med en større blænde opsamler mere lys, end et med en mindre blænde. Som et eksempel, er her en sammenligning af lysindsamlingsevnen for et telesko med en 200 mm åbning og øjets pupil, som er omkring 6 mm i mørke:
og:
Så for at sammenligne:
Et typisk 200 mm teleskop, har altså over 1.000 gange så god lysindsamlingsevne, som dit øje.
En sammenligning af dette 200 mm teleskop, med Keck 10-meter teleskopet, viser hvorfor større er bedre. Siden 200 mm = 0,2 m, så:
Der er allerede planer om, at bygge endnu større teleskoper på mellem 25 og 40 meter i diameter.
De fleste teleskoper, kommer med en fast brændvidde, og leveret med en samling af okularer. Forstørrelsen er givet ved:
Lad os antage, at brændvidden på teleskopet i foregående eksempel, er 2.000 mm (somme tider er brændvidden for et teleskop, specificeret som ”det fokale forhold”, f, der er lig med brændvidden divideret med åbningsstørrelsen. I dette tilfælde ville forholdet være
Denne kombination af teleskop og okular, har en forstørrelse på 80x, hvilket betyder, at et krater på Månen, vises 80 gange større i teleskopets okular, end det gør når det ses med det blotte øje. Et okular, der har en brændvidde på 8 mm, vil have omkring 3 gange så meget forstørrelse, eller omkring 250x.
En større forstørrelse, vil dog ikke nødvendigvis lade dig se objektet bedre. Et svagt og uldent billede, vil ikke se klarere og skarpere ud når det forstørres, og du vil senere i kapitlet se, at Jordens atmosfære og teleskopets vinkelopløsning er, hvad der begrænser hvor tydeligt du kan se et objekt. Derfor, vil vi hver gang vi snakker om teleskoper, kun henvise til dets blænde (åbningsstørrelse).