20.2 – Vil Andromedagalaksen og Mælkevejen kollidere?

Figur 20.20 – Kollisionsscenarie for et Mælkevej og Andromeda møde. Triangulum, den tredje spiralgalakse, kan også tænkes at være med.

Husk fra kapitel 18, at Andromedagalaksen ser ud til at overtræde Hubbles lov, fordi dens spektrum er blåforskudt, hvilket tyder på, at galaksen bevæger sig imod, ikke væk, fra Mælkevejen med 100 km/s (400.000 km/h). Andromeda og Mælkevejen, er de to største galakser i den Lokale Gruppe, omkring 770 Mpc fra hinanden. Siden Hubble for 100 år siden bemærkede, at Andromedas spektrum var blåforskudt, har astronomerne spekuleret på, hvornår Andromeda og Mælkevejen skulle kollidere og danne en sammensmeltet galakse.

 

Figur 20.21 – Computersimulering af udsigten til himlen på Jorden, når Andromeda og Mælkevejen kolliderer. Spiralgalaksen Andromeda, ser større og større ud på himlen, efterhånden som den kommer nærmere. Himlen bliver også stadig lysere, efterhånden som de to kolliderer.

For nyligt, brugte astronomer Hubble Space Telescope, til at måle Andromedas vinkelrette bevægelse, og dermed afgøre, om en kollision vil være lige på, delvis eller helt ramme ved siden af. De konkluderede, at de to galakser vil ”kollidere” om cirka 4 milliarder år, men fordi det meste af galakserne er tomrum mellem stjernerne, vil faktiske kollisioner mellem stjerner være ret usandsynlige; det er mere sandsynligt, at materialet i en galakse vil passere gennem den anden. Det vil tage yderligere 2 milliarder år for de to galakser, at sammensmelte helt og danne en kæmpe elliptiske galakse. Den tredje spiralgalakse i den Lokale Gruppe, Triangulum galaksen, kan smelte sammen med Mælkevejen, eller Andromeda først, eller blive udstødt af den Lokale Gruppe midlertidigt.

Læg mærke til timingen her. Dette første møde med Andromeda om 4 milliarder år vil ske, før Solen løber tør for brint i selve dens kerne, selv om det er sandsynligt, at Solen vil have øget sin lystyrke nok til, at Jordens beboelighed vil blive påvirket. Om 6 milliarder år, kan Solen og dens planeter ende tæt på midten af den sammensmeltede galakse, eller endnu mere sandsynligt, vil de få en ny placering længere fra centrum, med et andet kredsløb og et andet nabolag (se figur 20.20). Hvis der tilfældigvis passerer en stjerner tæt forbi Solen, kunne kredsløbene for Solsystemets planeter blive forstyrret, hvilket kunne få dem til at ændre afstand til Solen. Figur 20.21 viser, hvordan denne sammensmeltede galakse kunne se ud på Jordens himmel – Hvis der stadig er nogle på Jorden til at se det!