Selv om det helt sikkert er muligt præcist at angive en position på Jordens overflade, ved at angive placerings længde- og breddegrad, er det normalt praktisk, at anvende en mere beskrivende positionsangivelse. Vi kunne for eksempel skrive, at en person arbejder nær 55º nordlig breddegrad og 12º østlig længdegrad; men det ville nok være nemmere for dig at sige, at den pågældende person arbejdede i Herlev nær København i Danmark.
Ligesom Jordens overflade er opdelt i nationer og stater, er himmelkuglen opdelt i 88 stjernebilleder, hvis navne ofte anvendes til, at henvise til objekter inden for deres grænser (se stjernekortene i figur A6.2). De klareste stjerner inden for grænserne af et stjernebillede, navngives ved hjælp af et græsk bogstav, kombineret med navnet på stjernebilledet. For eksempel er Sirius den klareste stjerne i stjernebilledet Canis Major (bogstaveligtalt ”Store Hund”), så den hedder ”Alpha Canis Majoris”. Den lyse røde stjerne i det nordøstlige hjørne af stjernebilledet Orion, kaldes ”Alpha Orionis”, og er også kendt som Betelgeuse. Rigel, den klare blå stjerne i det sydvestlige hjørne af Orion, hedder også ”Beta Orionis”.
Astronomiske objekter, kan have en forvirrende række af navne. For eksempel har den klare sydlige stjerne Canopus, også kendt som ”Alpha Carinae” (den klareste stjerne i stjernebilledet Carina), ikke mindre en 34 forskellige navne, de fleste af dem lige så nemme at huske som ”SAO 234480 (stjerne nummer 234 480 i Smithsonian Astrophysical Observatory kataloget over stjerner).
Der er en lille forskel i den måde som et stjernebillede staves på, når det bliver en del af en stjernes navn. Sirius hedder for eksempel ”Alpha Canis Majoris”, ikke ”Alpha Canis Major”; Rigel betegnes som ”Beta Orionis”, ikke ”Beta Orion”; og Canopus hedder ”Alpha Carinae”, ikke ”Alpha Carina”. Dette skyldes af det latinske genitiv eller ejergenitiv, anvendes til stjerners navne; for eksempel betyder Orionis ”af Orion”.