Nye instrumenter og nye teleskoper, der er blevet bygget de seneste år, gør det muligt for astronomerne, at opdage galakser med større og større rødforskydning. Husk fra Grundlæggende Viden 18.1, at ved stor rødforskydning, bliver de observerede bølgelængder fra strålingen, meget forskellige fra de udsendte bølgelængder. Ligningen er som følger:
hvor z er rødforskydningen. For z = 1, er den observerede bølgelængde det dobbelte af den udsendte; for z = 2, tre gange den udsendte; og så videre. For de galakser med den største rødforskydning, som er blevet opdaget de seneste år, med z = 8-10, er de observerede bølgelængder 9-11 gange den udsendte bølgelængde.
Neutral hydrogen i gasskyer, absorberer lys ved bølgelængder kortere (mere blå) end 121,6 nm. Som et resultat af denne absorption, er en galakses spektrum lysere ved udsendte bølgelængder længere end 121,6 nm, og spektret er svagere, eller ”falder ud”, ved bølgelængder kortere end 121,6 nm.
Dette udfald, er synlig i selv et svagt spektrum, fra en meget svag galakse, og selv andre spektrale detaljer kan ikke skelnes. For en nær galakse med z = 0, forekommer dette udfald i den længste del af det ultraviolette spektrum, men for fjerne galakser, er dette udfald rødforskudt. For eksempel ved z = 9:
Ved omarrangering af ligningen, findes den observerede bølgelængde:
På denne måde, bliver galakser med de største rødforskydninger opdaget i observationer med bølgelængder længere end 1,2 µm (mikrometer) i nær-infrarød, men de optræder ikke på billeder optaget i synligt lys.