4.4 – Brug af strålingslove til beregning af ligevægtstemperaturer på planeter

 ​​ ​​​​ Hvorfor har en planet, den temperatur som den har? Kvalitativt, er en planets temperatur bestemt af, den balance der re mellem mængden af sollys der absorberes, og mængden af den​​ energi der udstråles tilbage ud i rummet. Vi har nu de redskaber vi har brug for, for at vende denne kvalitative idé, til en reel forudsigelse af planeternes temperaturer.

 ​​ ​​​​ Vi begynder med den mængde af sollys der bliver absorberet. Fra Solens perspektiv, ligner en planet en cirkulær skive, med en radius lig med planetens radius,​​ Rplanet. Det område af planeten der er oplyst af sollys er lig med:

 

 

 ​​ ​​​​ Mængden af energi der rammer en planet, afhænger også af lysstyrken på sollyset ved den afstand, hvor planeten​​ kredser. Lysstyrken af sollys i en afstand af​​ d​​ fra Solen, er lig med Solens luminositet (L, i watt) divideret med​​ 4π×d2, som anført i afsnit 4.6; vi bruger​​ d​​ i dette tilfælde, for at undgå forveksling med planetens radius (Rplanet):

 

 

 ​​ ​​​​ Vi må også overveje en yderligere faktor. En planet absorberer ikke alt det sollys, der falder på den. Den del af det sollys, der reflekteres fra en planet, kaldes planetens albedo,​​ a. En planet helt dækket af sne, ville have en høj albedo tæt på 1; en planet helt dækket af sorte klipper, ville have en lav albedo tæt på 0:

 

 

 ​​ ​​​​ Ved at kombinere disse faktorer, får vi at:

 

 

 

 

 ​​ ​​​​ Lad os så kigge på den anden del af ligevægten: den mængde energi planeten stråler ud i rummet hvert sekund. Vi kan beregne denne mængde, ved at gange​​ antallet af kvadratmeter af planetens samlede areal, med den energi der udstråles fra hver kvadratmeter hvert sekund.

 

 ​​ ​​​​ Planetens overfladeareal er givet ved​​ 4π×Rplanet2. Stefan-Boltzmanns lov fortæller os, at den energi der udstråles fra hver kvadratmeter hvert sekund, er givet ved​​ σT4. Derved kan vi sige, at:

 

 

 

 ​​ ​​​​ Husk, at hvis planetens temperatur forbliver stabil – hvis den hverken opvarmes eller afkøles – skal den udstråle lige så meget energi ud i rummet som den absorberer i form af sollys (figur 4.23). Vi kan​​ derfor sætte lighedstegn mellem de to foregående udtryk, ved at sætte den udstrålede energi lig med den absorberede energi:

 

 

eller

 

 

 

 ​​ ​​​​ På venstre side af ligningen,​​ angiver​​ 4π×Rplanet2, hvor mange kvadratmeter af planetens overflade, der udstråler energi ud i rummet, mens​​ σT4​​ angiver, hvor meget energi hver af disse kvadratmeter udstråler hvert sekund. Sæt disse to sammen, og du får den totale mængde energi, der udstråles væk fra planeten hvert sekund. På højre side af ligningen, er​​ π×Rplanet2​​ det område af planeten der ses​​ fra Solen. Denne værdi, ganget med kysstyrken af sollyset der når planeten,​​ L4π×d2, angiver hvor meget energi der falder på planeten hvert sekund. Det sidste udtryk,​​ 1-a, angiver hvor meget af denne energi, planeten rent faktisk absorberer.

 

 ​​ ​​​​ Ved at tage resultatet af højre side af ligningen, giver den mængde energi der absorberes af planeten hvert sekund. Lighedstegnet betyder, at den energi der stråles væk fra planeten, skal balancere med mængden af absorberet sollys. Hvis man udligner​​ Rplanet2​​ på begge sider og omarrangerer ligningen, så man sætter​​ T​​ på den ene side og alt andet på den anden, får man: