Figur 20.14 illustrerer datapunkter for stjernerne i den centrale region, som kredser tæt omkring det sorte hul i Mælkevejens centrum. Disse stjerner, har meget elliptiske kredsløb med skiftende omløbshastigheder, men omløbsperioderne er korte nok til, at de kan observeres og måles. Stjernen S0-2 i figuren, har en målt omløbsperiode op 15,8 år. Den halve storakse for dette kredsløb, skønnes til at være 1,5 ∙ 1011 km = 1.000 AU. Med denne information, kan vi bruge Newtons version af Keplers tredje lov, til at estimere massen inde i S0-2’s kredsløb. Ved at opstille ligningen som vi gjorde i Matematiske Værktøjer 12.3, får vi:
Massen for stjernen S0-2, er meget mindre end massen af det sorte hul, så summen på de to, er meget tæt på massen af det sorte hul. Derfor kan vi skrive:
Det supermassive sorte hul i Mælkevejens centrum, har en masse på 4 millioner gange Solens masse. Dette er ret meget mindre, end de milliard Solmasser sorte huller i nogle aktive galaksekerner (AGK), som vi så i kapitel 19.