Vi kan måske stille spørgsmålet: Hvorfor er vi her på Jorden, i stedet for andre steder i Solsystemet? I kapitel 6, definerede vi beboelsesområdet for et planetarisk system, som afstanden fra sin stjerne, hvor planeten kunne have en overfladetemperatur, der tillod store mængder vand at eksistere på flydende form. I dette kapitel har du lært, at en planets temperatur kan være mere kompliceret end bare afstanden til stjernen, og at den kan ændre sig over tid på grund af mange faktorer, som for eksempel planetens evne til at fastholde en atmosfære, den atmosfæriske drivhuseffekt, og omløbsmæssige variationer. Merkur og Månen, var simpelthen for små til at kunne fastholde deres primære eller sekundære atmosfærer, og det efterlod dem som atmosfæreløse sten. Venus, Jorden og Mars, havde alle noget flydende vand en gang i deres historie. Tidligt i Solsystemets historie, kan alle tre have været klassificeres som beboelige. Deres atmosfærer var sandsynligvis også ens dengang, inden Mars’ atmosfære undslap, Venus’ atmosfære blev opvarmet af drivhuseffekten og Jordens atmosfære blev iltet. Det er endda muligt, at primitivt liv udviklede sig på Venus og Mars, samtidig med at det udviklede sig på Jorden, omkring en milliard år efter dannelsen af Solsystemet.
I sidste ende, udviklede de tre planeter sig forskelligt, og i øjeblikket har kun Jorden det flydende vand, der er afgørende for vores biologi. Venus modtager mere energi fra Solen, og var lidt varmere end den unge Jord. Den unge Venus, kunne havet været for varm til at flydende vand kunne danne et ocean, eller alt det flydende vand kunne hurtigt have være fordampet. Fordi Venus havde en masse vanddamp i sin atmosfære og manglede et flydende ocean til opbevaring af kuldioxid, skabte drivhuseffekten en tykkere atmosfære. Denne tykkere atmosfære, fodrede en endnu stærkere drivhuseffekt, hvilket igen skabte en endnu tykkere atmosfære. Dette resulterede i en drivhuseffekt der løb løbsk og Venus blev ganske enkelt for varm; de fordampede vandmolekyler blev nedbrudt, hydrogen undslap til rummet, og enhver vandcyklus blev fuldstændig ødelagt. Resultatet var et miljø, der ligner et helvede. Det er muligt, at primitive bakterier kunne eksistere i vanddampen i Venus’ skyer, men livet udviklede sig aldrig til noget mere komplekst.
Mars er mindre og mindre massiv, så den har en svagere tyngdekraft og modtager mindre energi fra Solen. Over tid, mistede den meget af sin atmosfære og den blev ikke gendannet af vulkansk aktivitet, og trykket blev for lavt, til at kunne opretholde flydende vand. Men mens Venus var for varm, var Mars da den var ung, for kold. Dengang havde den en tykkere atmosfære og flydende regn. Billeder af planetens overflade viser oversvømmelsesbassiner, hvor Amazonasdeltaet på Jorden ikke ville være større end en mindre biflod. Det flydende vand på Mars, var for effektiv, til at fjerne kuldioxid fra planetens atmosfære. Processen der forhindrede Jorden i at blive et Venus-lignende drivhus, tog overhånd på Mars, og temperaturen faldt indtil planetens atmosfære næsten frøs. Der er spor af undergrundsvand på Mars, og måske vil der blive fundet en form for Mars bakterier under jorden.
Solsystemet indeholder således astronomiske beviser for, hvordan drivhuseffekten kan påvirke planetariske atmosfærer, herunder Jordens. Planetforskere ser disse forskellige planeter som en advarselseshistorie, der viser resultaterne af forskellige ”doser” af drivhusgasser. Kun Jorden blev ”lige tilpas” og var i stad til at bevare de flydende oceaner, hvor mere komplekst liv udviklede sig. Vi kan takke planetens tæppe af atmosfære for livet på vores planet. En undersøgelse af Solsystemet afslører, at Jorden opretholdes af en af de mest delikate balancer. Livet har formet Jordens atmosfære i løbet af milliarder af år, og i dag er livet gennem menneskets aktiviteter, i gang med endnu en omformning af planetens atmosfære. Menneskets civilisation er meget ung i forhold til Jorden, og den har været kort sammenlignet med klimacyklusserne på planeten. De sidste 10.000 år, har været en relativ stabil periode af Jordens klima; mange hævder, at denne stabilitet er det, der gjorde det muligt for landbruget og civilisationen at udvikle sig. Det er usikkert, hvad der vil ske med landbruget, civilisationen eller selve planeten, hvis klimaet gennemgår hurtige og intense ændringer. At flytte 7 milliarder mennesker til en anden planet i Solsystemet, er ikke en holdbar løsning. Jorden er den eneste planet, der er egnet for menneskeliv.
I næste kapitel, vil vi se på Solsystemets ydre planeter, og beskrive hvordan disse kæmper og fjerne planeter er meget forskellige fra dem i Jordens nabolag.