Hvad holder fremtiden for universet og dets struktur? I kapitel 21 så vi, hvordan universet udviklede sig til dets nuværende tilstand, og vi så, at hvis universets masse er stor nok, og den kosmologiske konstant er lille nok, vil tyngdekraften i sidste ende vinde. Hubble-ekspansionen vil efterhånden stoppe, og universet vil kollapse tilbage til et stadie, der minder om det unge, varme univers. Galakser, stjerner, planeter, molekyler, atomer og subatomare partikler – alt kan ophøre med at eksistere, som stof erstattes af ren energi. Måske fra et sådan stade, ville der opstå et nyt univers. Men fp kosmologer forudsiger en sådan stor krise for universets fremtid. I stedet angiver aktuelle observationer, at universet ekspanderer med en stadig hurtigere hastighed. Som vi så i kapitel 21, vil den mørke energis påvirkning stiger med tiden, kan universet ekspandere så hurtigt, at det bliver uendeligt i størrelse på en endelig tid – Big Rip, som ville rive hele universets struktur fra hinanden.
Hvad holder fremtiden for universet og dets struktur? I kapitel 21 så vi, hvordan universet udviklede sig til dets nuværende tilstand, og vi så, at hvis universets masse er stor nok, og den kosmologiske konstant er lille nok, vil tyngdekraften i sidste ende vinde. Hubble-ekspansionen vil efterhånden stoppe, og universet vil kollapse tilbage til et stadie, der minder om det unge, varme univers. Galakser, stjerner, planeter, molekyler, atomer og subatomare partikler – alt kan ophøre med at eksistere, som stof erstattes af ren energi. Måske fra et sådan stade, ville der opstå et nyt univers. Men fp kosmologer forudsiger en sådan stor krise for universets fremtid. I stedet angiver aktuelle observationer, at universet ekspanderer med en stadig hurtigere hastighed. Som vi så i kapitel 21, vil den mørke energis påvirkning stiger med tiden, kan universet ekspandere så hurtigt, at det bliver uendeligt i størrelse på en endelig tid – Big Rip, som ville rive hele universets struktur fra hinanden.
I et andet eksempel, offentliggjorde astrofysikerne Fred Adams og Gregory Laughlin deres beregninger af de store epoker, fortid og fremtid, i universets historie (se figur 22.29). Under den første epoke, Primordial Epoken – de første 400.000 år efter Big Bang og før rekombinationen – var universet en sværm af stråling og elementarpartikler. Den nuværende tid, er den anden epoke, Stjernebærende Epoke (”stjernernes epoke”); også denne vil komme til en ende. Om nogle få hundrede billioner (1014) år fra nu, falder den sidste molekylære sky sammen til en stjerne, og kun 10 billioner år senere, udvikler de mindste og letteste af disse stjerner til dannelsen af hvide dværge.
Efter den Stjernebærende Epoke, vil det meste af det normale stof i universet være låst i degenererede stjerneobjekter: brune dværge, hvide dværge og neutronstjerner. Under denne Degenererende Epoke, vil en lejlighedsvis stjerne stadig blusse op, som gamle brune dværge kolliderer og smelter sammen, og danner lette stjerner, der brænder i en trillion år, eller deromkring. Den vigtigste energikilde i denne epoke, kommer imidlertid fra nedbrydningen af protoner og neutroner, og fra udslettelsen af partiklerne i mørkt stof. Selv disse processer vil i sidste ende løbe tør for brændstof. Om 1039 år, vil de hvide dværge blive ødelagt af protonhenfald, og neutronstjernerne vil være blevet ødelagt af neutronernes henfald.
Når den Degenererende Epoke kommet til en ende, vil de eneste betydelige resterende koncentrationer af masse, være sorte huller. Disse vil spænde fra sorte huller med masser lig enkelt stjerner, til super massive sorte huller, som i løbet af den Degenererende Epoke, voksede til størrelser lig galaksehobe. I løbet af den efterfølgende epoke – Sort Huls Epoken – vil disse sorte huller langsomt fordampe til elementarpartikler gennem udstråling af Hawkingstråling (se kapitel 17). Et sort hul med en nogle Solmasser, vil fordampe til elementarpartikler i løbet af 1068 år, og sorte huller på størrelse med galaksehobe, vil fordampe på omkring 1098 år. Når universet når op på en alder af 10100 år, vil selv de største sorte huller være væk. Et univers der er langt større end vores nuværende univers, vil indeholde lidt andet end fotoner med enorme bølgelængder, neutrinoer, positroner og andre affaldsprodukter fra fordampningen af de sorte huller. ”Den Mørke Epoke” vil være startet, som universet fortsætter med at udvide sig for evigt – ind i evighedernes lange, kolde, mørke nat. Dette strukturløse stadie, kan være den endelige sejr for entropien – Universets varmedød.