- Kræfterne mellem tryk og tyngdekraft, afbalancerer hinanden i en hydrostatisk ligevægt, og opretholder Solens struktur.
- Nukleare reaktioner, som omdanner hydrogen til helium, er kilden til Solens energi. I disse reaktioner, omdannes en del masse direkte til energi gennem proton-proton-kæden. Energi skabt i Solens kerne, bevæger sig ud til overfladen, først ved stråling og derefter ved konvektion.
- Som hydrogen smelter sammen til helium i Solens kerne, udsendes neutrinoer. Neutrinoer er flygtige, næsten masseløse partikler, der kun interagerer meget svagt med andre stoffer. Observationer af neutrinoer bekræfter, at nuklear fusion er Solens primære energikilde. Helioseismologien udforsker Solens indre, på samme måde som seismologien undersøger det indre af Jorden.
- Solens atmosfære har flere lag, hver med en karakteristisk densitet, temperatur og tryk. Den tilsyneladende overflade af Solen, hedder fotosfæren. Temperaturen i Solens atmosfærer varierer fra cirka 6.000 K nær bunden, til cirka 1 million K øverst, Materialestrømninger væk fra Solens korona danner solvinden. Solpletter er fotosfæriske regioner, der er køligere end deres omgivelser, og de afslører 11- og 22-årige cyklusser i solaktiviteten. Disse cyklusser er bundet til cyklussen for Solens skiftende magnetfelt. Solstorme kan danne nord- og sydlys på Jorden og forstyrre elnettet.
- Solvinden bevæger sig udad gennem Solsystemet, indtil det møder det interstellare medium. Solvinden kan have en negativ indflydelse på astronauter i rummet, eller på planeter som mangler et beskyttende magnetfelt, men den har også beskyttet Solsystemet fra galaktiske høj-energiske kosmiske strålepartikler.
- Solvinden bevæger sig udad gennem Solsystemet, indtil den møder det interstellare medium. Vinden kan have en negativ indflydelse på astronauterne i rummet eller på planeter, der mangler et beskyttende magnetfelt, men har også beskyttet Solsystemet fra galaktisk høj-energiske kosmiske strålepartikler.
Tilbage til kapiteloversigten
